Sexolog
S o p h i e A a s t r a d s e n
Hvem er jeg ?
- en mission om at inspirere dig til leve livet så autentisk og fyldt med kærlighed
som muligt!
Jeg hedder Sophie Aastradsen
og jeg er på en mission!
Vi skal turde elske først !
Vi må aldrig være bange for at elske først!
Det er vigtigt at elske os selv, men vi må aldrig glemme at elske andre!
Vi har som helt små et behov for at blive elsket, før vi oplever os selv som individer, der er elskelige.
Det smukkeste vi kan give, er at elske. Det mest livgivende er at indgå i kærlighedsfulde relationer og stærke fællesskaber.
Min tilgang og det jeg tror på ...
Jeg har om nogen kendt til søgen efter en mening uden kendskab til, hvad den mening egentlig var for en størrelse og er der kun én? For vi må sande at selvom vi tager valget om en vej, så fører den os ofte til andre steder, end vi havde regnet med.
Hvor bærer vores hjerte, krop, sind os hen? Vi har alle ønsker og mål som vi bestræber os efter i håbet om at blive hele mennesker. Men hvad betydner det egentlig for dig? Og hvad er din mission i livet?
"Jeg tror på, at krop og sind hænger sammen,
og at mange traumer, oplevelser, etc. lagrer sig i vores kroppe."
Nogle kan genkalde sig den der stivningsfølelse af at falde på cykel, nogle kan huske det første kærlige kys, som vi en regnvejrsdag kan pakke op fra erindringen og varme os med, og nogle kan genskabe den smertelige følelse af, hvordan et knust hjerte kan fortære alt glæde, men latteren fra dine nærmeste kan give dig håbet tilbage. Vi taler ofte om minder og forbinder det som hjerneaktivitet, men har du lagt mærke til, hvordan disse minder føles i kroppen? Dit hoved og krop hænger sammen, og igennem livet kan vi til tider adskille disse to, men jeg mener, at din krop er lige så vigtig at lytte til, som dit hoved.
Vores krop sender signaler til os hele tiden - om vi lytter til dem, er en anden snak. Jeg vil i min terapi, invitere dig til at mærke alt i dig, da hele dig er vigtig - lige fra alt det der bringer dig glæde til din følelse af utilstrækkelighed, ked af det hed og måske vrede. Vi skal arbejde på at elske alle sider af os selv - ofte ligger der smukke gaver under selv de sværeste følelser, som hjælper os til at forstå os selv bedre. Den jalousi du føler handler måske ikke om at du ønsker at føle medsmerte eller eje et andet menneske, men om frygten for at miste det du har kært. Så hvad er din klareste erindring om at miste?
"Lad os sammen dykke ned i, hvad disse følelser kan have af gaver og visdom til os, og lad os endelig også mærke i kroppen,
hvordan gaverne og visdommen føles fysisk."
Om mig
CV
Min professionelle baggrund
Uddannet Sexolog hos Joan Ørting
Kurser i seksuelle overgreb igennem ”Institut for seksuelle overgreb”
Frivillig i lgbt ungdom
Klubpædagog – facilitator af safespaces for børn + formidler af seksualundervisning
...
Næste år: Yoni mapping.